Øster Farimagsgade 63, 2100 København Ø

Fremtidens bolig

etageplan.jpg

Denne rækkehusbebyggelse er udviklet til byggeudstillingen 'Fremtidens Parcelhuse'. Udstillingen omfatter et boligkvarter i Køge bebygget med lavenergihuse. I forbindlse med udviklingen af områdt, blev der opstillet en række kriterier, kaldet Køge kriterierne, som husene skulle opfylde. Alle boliger skulle således opføres i lavenergiklasse 2 eller lavenergiklasse 01 (i henhold til bygningsreglement BR06). Husene skulle desuden være Svanemærket. Endelig skulle de enkelte matrikler leve op til krav omkring graden af plantevækst og grønt på grunden, den såkaldte biofaktor.

Fleksibilitet og indretning

 

Rækkehuset er på 125kvm. I stueetagen er arealet fordelt mellem et stort alrum, som vender mod gårdhaven samt et spisekøkken og værelse som vender mod engen samt gæstetoilet, bryggers og enté. Midt i stueetagen åbner loftet sig På førstesalen

 

 

Rækkehusbebyggelsen ligger direkte ud til kvarterets rekreative engareal. Den vestvendte have åbner sig mod engen, og naturområdet virker som om det er en del af boligens private have. Haven mod øst er derimod en intim lukket gårdhave. I tilknytning til gårdhaven er der et udhus og en carport. Gårdhaven er boligens entré, som man træder ind i fra bebyggelsens fælles område og parkerings areal. 

 

Klæd selv din bolig på 

Du kan som køber skabe din boligs identitet og ansigt udadtil ved at vælge form og materialer på atriumgården og det store lysindtag i taget.

For at udnytte pladsen bedst muligt, findes der ingen gangarealer i boligen. Bortset fra entréen flyder alle fællesrum sammen i ét stort rum. Men rummet forskyder sig diagonalt på begge etage, og på den måde opdeles det i mindre arealer, kroge og nicher. Det sammenhængende 

 

De vestvendte facader oplyses af solen hele eftermiddagen og aftenen. For at udnytte lyset bedst muligt er bebyggelsen forskudt i øst-vestlig retning. På den måde er der langs facaden skabt en række syd og vestvendte solkroge og terrasser.

Foruden store vinduer mod øst og vest har alle rum adgang til en atriumgård - et dobbelthøjt område midt i boligen, som fyldes med lys fra et stort sydvendt lysindtag i taget.

I stueplan kan atriumgården indrettes, så den indgår i forskellig sammenhæng med etagens øvrige areal: som et særskilt rum, som en del af køkkenet eller som en del af stueetagens store opholdsrum.

Hemsens placering foran det sydvendte vindue i taget gør det muligt at anvende den som væksthus, en ’hængende have’ eller blot en hvilekrog med en flot udsigt mod syd over kvarterets tage.

perspektiv_rækkehus.jpg

En bolig formgivet af lys

Lyset spiller i en vigtig rolle i denne rækkehusbolig. Foruden store vinduer mod øst og vest har alle rum adgang til en atriumgård - et dobbelt højt areal midt i boligen. Atriumgården fyldes med lys fra et stort sydvendt ovenlys i taget. I stueplan kan atriumgården indrettes, så den indgår i forskellig sammenhæng med etagens øvrige areal: Den kan indrettes som et atalier, eller indgå som en del af køkkenet eller som en del af stueetagens store opholdsrum. På førstesal skaber atriumgården kontakt til stueetagen. Men den kan også pladsmæssigt udnyttes ved at indskyde et ’gennemsigtigt’ dæk – en hems under taget, hvor gulvet er konstrueret af en gitterrist, glas eller et andet materiale, som tillader lyset at falde gennem konstruktionen og ned i huset. Hemsens placering foran det syd vendte 

vindue i taget gør det muligt at anvende den som væksthus, en ’hængende have’ eller blot en hvilekrog med en flot udsigt mod syd over kvarterets tage.

 

 

De vestvendte facader oplyses af solen hele eftermiddagen og aftenen. For at udnytte lyset bedst muligt er bebyggelsen forskudt i øst-vestlig retning. På den måde er der langs facaden skabt en række syd og vestvendte solkroge og terrasser. Desuden er forskydningerne udnyttet til at få lyset til at trænge længere ind i boligen.

snitperspektiv_rækkehus.jpg