Øster Farimagsgade 63, 2100 København Ø

Sommerhus på Orø

 

Et lille hus i et stort landskab

Mod syd går sivskoven helt op til terrassen. Over den ses fjorden. Mod nord er en lille kirsebærlund. Mod øst er en hestefold, og mod vest er familiens blomsterhave.

Huset åbner sig mod alle fire verdenshjørner, og man kan se igennem huset fra alle retninger.

Husets beliggenhed domineres af det store naturlandskab, som omgiver det. Husets formgivning og materialevalg refererer til det simple udtryk, som man finder i lader og andre landbrugsbygninger.

Med udgangspunkt i en simpel grundform er terrassen skåret ind i bygningsvolumenet, mens der er trukket ud i formen til vinduesnicherne. Den sydvendte terrasse skærer sig ind i sivskoven og ligger som en skjult lomme. 

.