Øster Farimagsgade 63, 2100 København Ø

Planlægning 

Boligen på landet:

Landsbyerne i Danmark har vanskellige vilkår. De unge flytter fra landsbyerne, og vender ikke tilbage, når de stifter familie. I samarbejde med en initiativgruppe fra landsbyen Fjellerad i Nordjylland, har ZOOM arkitekter udviklet en plan for et nyt boligområde, som nytænker en boligform for familier, som arbejder i byen, men ønsker et liv med de rekreative og landskabelige muligheder, som findes i det åbne land.

Bebyggelsen indeholder farverige kontraster mellem det private, det kollektive og fællesskabet i landskabelige rekreative fællesområde.

Det private:

Bebyggelsen opføres som lavenergiboliger, hvor aktiv og passiv solvarme kombineres med jordvarme. Alle boligerne har adgang til små private glashuse, der tilfører boligerne passiv solvarme. Den private have er lille, men anlagt med en storslået udsigt.

Det kollektive:

Bebyggelsens kollektive areal forbinder boligerne i klynger. Der er mulighed for at anlægge fælles kompost, køkkenhaver eller frugtlunde. Fællesskabet er et tilbud, og ved at være flere familier om arealet, bliver det muligt både at dyrke lidt jord og passe et arbejde.

Det fælles:

Det rekreative fællesområde giver plads til et mere ’vildt’ landskab. Landskabet fylder arealet ud imellem bebyggelsen og de kollektive haver, og giver beboerne følelsen af at bo i et stort landskab. Arealet rummer en anlagt sø, til opsamling og genanvendelse af regnvand, der er mulighed for at have dyrehold, og dyrke pladskrævende aktiviteter.