
FORSLAG A: KLYNGEHUSE

Forslaget omfatter individuelle boliger med store private haver, men med fælles energiforsyning, som gør bebyggelsen uafhængig af ekstern varmeforsyning.
Bebyggelsen består af 12 familievenlige parcelhuse på ca. 170 m2, samt 6 ældrevenlige boliger på ca. 120 m2. De ældrevenlige boliger ligger på fladt terræn og tæt på Fjellerads faciliteter.
Parcelhusbebyggelse, hvor rummet mellem haverne skaber muligheder for særlige nabofællesskaber.


Grunden er tættest bebygget mod byen og mere opløst mod det åbne landskab. Denne disponering harmonerer med områdets landskabelige karakter, hvor den tætte bebyggelse placerer sig på det højtliggende plateau, mens den mere spredte bebyggelse fordeler sig på skråningen mod ådalen. Grundens store højde- forskel skaber en fantastisk udsigt over dal landskabet mod syd og øst. Udsigten og terrænets karakter er de vigtigste parametre for parcellernes, bygningernes og vejanlæggets placering i landskabet.

FORSLAG A: PLAN
KRAV TIL DEN BÆREDYGTIGE BOLIG
Et grønt rekreativt fællesareal skaber indtrykket af, at det åbne landskab strækker sig midt ind i bebyggelsen. Samtidig er det åbne areal med til at give alle boliger udsigt til ådalen.
Et stort jordvarmeanlæg er integreret i arealet og forsyner bebyggelsen med varme.
Et fælleshus placeret centralt i bebyggelsen udgør bebyggelsens ”økologicentral”, hvor alle fælles tekniske installationer og økologiske løsninger er placeret: Solvarmeanlæg, central pumpe til jordvarmeanlæg, anlæg til opsamling af regnvand, styring og registrering af alle ressourcestrømme samt afregning mellem bebyggelsen og de eksterne forsyningsselskaber.

Diagram: udnyttelse fællesareal
Fællesareal udnyttes til jord- varme og opsamling af regnvand
LÆS MERE om
ENERGIFORSYNING

FORSLAG A: RUMLIG ILUSTRATION