I en klassisk Københavnerejendom på Nørrebro har vi konverteret et erhvervs lejemål til bolig og inddraget tørreloftet. Derved blev det muligt at indrettet tre unikke taglejligheder.
Projektet indebærer håndtering af tidsvarende brand-, lyd- og energikrav i en klassisk Københavnerejendom fra 1900 -tallet.
I planløsningen skulle vi løse en kompliceret flugtvejsproblematik, men vi fik vendt denne begrænsning til noget positivt. Ved at arbejde rundt om problemet opstod nye løsninger, som gav mulighed for at udforme flugtvejene som terrasser, og integrere boligerne med uderum i og på bygningens tag.
Alt er foretaget med respekt for den smukke bygning. Der er hentet masser af lys ind i lejlighederne især via taget.
Vi har skabt en arkitektur, hvor de nye overflader viger for de gamle konstruktioner.