​
​
Det er projektets mål at skabe en visionær miljøvenlig boligbebyggelse og dermed vise vejen for nye bosætningsmuligheder i landom- råder. Projektet etablerer en synergieffekt mel- lem by og land ved på den ene side at skabe en alternativ bosætningmulighed i oplandet til Aalborg, og på den ande side at tilføre værdier, som forstærker Fjellerads identitet som landsby og manifesterer byen som et fremadskuende samfund i vækst.
Fjellerad by har med sin beliggenhed 16 km fra Aalborg et potentiale for mennesker, der gerne vil arbejde i byen og bo i landlige omgivelser.
Bæredygtige boliger i Fjellerad landsby, bygger på at der købes en tilstødende landbrugsmark på 35.000 m2 og udvide lands- byen med en bebyggelse på denne grund.
​
Projektet tager tematisk udgangspunkt i lands- byen. Bebyggelsen er blandet, med boliger for både ældre og familier.
Samtidig er bebyggelsesstrukturen inspireret af den oprindelige landsbystruktur ved at gøre brug af mange skift mellem bebygget tæthed og åbne landskabstræk.
LANDSBYEN SOM TEMA
PRÆMIS FOR PROJEKTET
​
KRAV TIL DEN BÆREDYGTIGE BOLIG
En bæredygtige bolig skal have, så lille en påvirkning på miljøet som muligt og et godt indeklima. Der tages hensyn til miljøet igennem hele byggeprocessen, fra de enkelte komponenter, der anvendes, til funk- tionaliteten i det færdige hus.
1: At miljøskadelige stoffer forbydes.
2: At huset generelt har et lavt energiforbrug.
3: At byggeaffald håndteres miljørigtigt.
4: At der findes drifts og vedligeholdelsesplan.
Omtanken for det nære miljø betyder også at, man skal tilpasse sig de ressourcer som findes umiddelbart uden for døren. Derfor er landskabet, haven og naboerne en aktiv del af boligen.
​
For at opnå så lille en påvirkning af det eksterne miljø som muligt, stilles der krav til:
Baseret på viden fra regionale ejendomsmæglere, tegner efterspørgslen af boliger i landområderne omkring Aalborg et billede af et snævert segment af salgbare boligformer. Boligerne skal være identificerbare med et traditionelt parcelhus, placeret på eget grundstykke, helst med adgang til relativt store haver. På baggrund af denne realitet forsøger de skitserede bebyggelsesplaner at udfordre parcelhustanken og afsøge muligheder uden at miste følelsen af det velkendte.
DRØMMEN OM DET VELKENDTE
TO TILGANGE TIL BÆREDYGTIGHED
Gennem to forslag til bebyggelsesplaner belyses forskellige boformer og tilgange til bæredygtighed.
I begge forslag vælger vi at lægge to typer bebyggelse på grunden. Dette ud fra tanken om at anlægge en varieret bebyggelse til alle aldre og behov gennem livet.
Den ene type er en mindre bolig anlagt til dem, der foretrækker tætheden til landsbyen og fordelene ved det tætte naboskab. Man kan sige, at denne type “vokser” ud af lands- byen.
Den anden type anlægges, sådan at den får bedst muligt udsyn over ådalens landskab. Den får fordelene af en mere privat have.
​
​
Forslag A: Klyngehuse
Her prioriteres ønsket om en stor privat have, med fælles energiforsyning
​
Forslag B: Kædehuse
lagt vægt på større fællesskabsfølelse baseret på samarbejdet omkring et fælles fleksibelt haveanlæg.
FORSLAG A: KLYNGEHUSE
Forslaget omfatter individuelle boliger med store private haver, men med fælles energiforsyning, som gør bebyggelsen uafhængig af ekstern varmeforsyning.
Bebyggelsen består af 12 familievenlige parcelhuse på ca. 170 m2, samt 6 ældrevenlige boliger på ca. 120 m2. De ældrevenlige boliger ligger på fladt terræn og tæt på Fjellerads faciliteter.
Parcelhusbebyggelse, hvor rummet mellem haverne skaber muligheder for særlige nabofællesskaber.
Grunden er tættest bebygget mod byen og mere opløst mod det åbne landskab. Denne disponering harmonerer med områdets landskabelige karakter, hvor den tætte bebyggelse placerer sig på det højtliggende plateau, mens den mere spredte bebyggelse fordeler sig på skråningen mod ådalen. Grundens store højde- forskel skaber en fantastisk udsigt over dal landskabet mod syd og øst. Udsigten og terrænets karakter er de vigtigste parametre for parcellernes, bygningernes og vejanlæggets placering i landskabet.
FORSLAG A: PLAN
Et grønt rekreativt fællesareal skaber indtrykket af, at det åbne landskab strækker sig midt ind i bebyggelsen. Samtidig er det åbne areal med til at give alle boliger udsigt til ådalen.
Et stort jordvarmeanlæg er integreret i arealet og forsyner bebyggelsen med varme.
Et fælleshus placeret centralt i bebyggelsen udgør bebyggelsens ”økologicentral”, hvor alle fælles tekniske installationer og økologiske løsninger er placeret: Solvarmeanlæg, central pumpe til jordvarmeanlæg, anlæg til opsamling af regnvand, styring og registrering af alle ressourcestrømme samt afregning mellem bebyggelsen og de eksterne forsyningsselskaber.
Fællesareal udnyttes til jord- varme og opsamling af regnvand
Diagram: udnyttelse fællesareal
FORSLAGS A :
ENERGIFORSYNING
LÆS MERE
FORSLAG A: RUMLIG ILUSTRATION
FORSLAG B: KLYNGEHUSE
Forslaget opererer med tre omrÃ¥detyper: Den private have, den kollektive have og det Ã¥bne rekreative fællesomrÃ¥de.
Miljørigtig bebyggelse med fælles,rekreative grønne områder der forbinder alleparceller.Fælles kompost, fælles nyttehaver og sø til genanvendelse af regnvand. Parcellerne er opført som lavenergibyggeri, hvor aktiv og passiv solvarme kombineres med jordvarme. Alle boligerne har adgang til små private glashuse, der tilfører boligerne passiv solvarme.
​
“En bebyggelse med farverige kontraster mellem det private, det kollektive og det fælles”
Haverne, er mellem 5-600 m2, de mindre i dette forslag end i forslag A. Dette tilgodeser en type mennesker, der sætter pris på naturen, og giver mulighed for at udnytte det dyrkningsmæssige potentiale. Dette giver plads til to forskellige typer fællesarealer, det anlagte og det vilde område. Det anlagte eller rekreative område kan bruges til mindre dyre- hold, en æblelund, en legeplads til børnene eller køkkenhaver drevet i fælleskab af dem, der ønsker at være med. Vi forestiller os, at de anlagte områder kommer til at ligge som en samlende flade som ankomst til husene, hvorimod de vilde områder forholder sig til udsigtssiden
