Møllehuset
"Der skal være poesi i tingene"
Placering
Status
År
Bygherrer
Sjælland, Danmark
Igangværende
2024 -
Privat
Vi har samarbejdet med:
DS Stålprofil / ( navn på Håndværker firma) / Center for bygningsbevaring Raadvad /
"Det første møde"
Del 1
en Bygningsbeskrivesle
Forundersøgelser
Hvilken bygning har vi at gøre med?
Bevaring af de sjællandske landbindingsværkshuse
Der er helt særlige egnstraditioner for de sjællandske bindingsværkshuse på landet. Nogle af disse traditioner repræsentere en over 2000 år gammel kulturarv.
På sjælland gælder det styrtrumskontruktionen som let kan genkendes ved udstikkende loftsbjælker i facaderne. Derudover gælder det også indretningen af huset med skorsten og køkken placeret i midten af huset.
Facaderne er også kendt for at deres hvidkalking kaldt "over stok og sten". Det går også helt tilbage til 1300-tallet og er noget der bør bevares eller tilbageføres.
Skråt udadgående
trykkræfter
Eget diagram over styrtrumshuset
Styrtrumshuset er meget svagt, rent statisk, idet spærene presser væggene skråt udad foroven, hvorved selv små sætninger i fundamentet kan fører til skævheder i ydervægge og tag.
Udstikkende loftsbjælker i facaderne
Skitse af styrtrumssamling
'Over stok og sten'
Billede: bygningsbevaring.dk
Hvidkalkning på Møllehuset
Opbygning af pigstensbelægning
Pigstenene bankes tilsidst fast i sandet med en dødsslagshammer. Dernæst fejes stenmelet nede i fugerne for at minimere ukrudt.
Det kan være nødvendigt at efterfølge fugerne over de næste par måneder.
vi regner med at der er sylsten langs fundamentet når vi graver ud.
Der skal være poesi i tingene
Del 2
Hvilke kvaliteter og problemstillinger
giver Møllehuset os?
Hvad er værd at bevare?
nævn at huset blev kigget på sammen med Søren Vadstrup fra Raadvad!
Det vigtigt for os og for bygherren at forstå selve bygningen og finde ud af hvordan vi går til projektet, på bedst muligvis.
Derfor er det vigtigt at få et overblik over de kvaliteter samt problemstillinger vi står overfor nu og dem vi kan komme til at stå overfor senere.
en dialog mellem os som tegnestue, bygherrer og håndværker er essentiel for hele restaureringsprocessen.
Hvad bliver vores fælles plan og
fælles vision for huset?
Hvor starter vi?
Hvad giver mening at bevare?
Hvordan forholder vi os til et stramt budget?
Hvilke kvaliteter har bygningen?
Hvad ønsker vi at værne om?
Hvad ønsker vi at bevare og videreføre i fremtiden?
Hvordan foretager vi valg om, hvad der skal bevares, og hvad der skal ændres?
Hvordan vælger vi ud, til og fra?
Et af de største problemstillinger i projektet var taget.
Det gamle stråtag var slidt helt ned og havde huller der forårsagede indvendige skader på huset.
Derudover kommer der luft ind mellem murstykke og træværk hvor der også er huller.
Vi har set en stor værdi i at bevare vinduerne i huset.
De er i nogenlunde god stand og kan sagtens repareres. De skal renses ned og nykittes. Hængslerne er delvis rustne og skal nok delvis udskiftes. Forsatsløsning indendørs laves bagefter.
Det eneste vindue vi ikke vælger at bevare er vinduet på gavlen der er fra 80'erne.
Sprosserne var rådne og faldefærdige.
Vindbjælker peger ned ad hvilket ikke er et godt tegn. Dette kan skyldes at bjælken er sunket eller nedbrudt.
Borebiller i egetræet.
Det skal renses ned for at se, hvor meget det er. Træet skal skiftes ud, de steder hvor det er angrebet. Enkelte steder er der fyrretræ, måske fordi der har været en stalddør. Hvis fyrretræet er kalket, kan det godt holde.
Foreste gavl
Terræn reguleres ved foreste ende af huset
Graves ned for at regulere og evt få vandet udenom. Der kan gøres plads til terrasse. Der skal nok graves ca. 60 cm væk og 1,5 - 2 meter ud. Man kan starte med at lægge ærtesten og så pigsten langs kanten
Gavlen er sunket - den har nok været højere. Skal hæves igen.
.png)
Bagerste gavl
Der er den ældste form for bindingsværk. Der er jord under gulvet. Overpudset bindingsværk af eg. Det er godt.
Overfladen skal renses ned, men det indenunder er fint og det kan holde mange år endnu
Søren (efternavn), fra Center for Bygningsbevaring Raadvad, fortalte os hvordan lavendlen der flugter med hele huset faktisk er rigtig skidt for bindingsværkshuset da lavendel holder på fugten og kan gøre skade på træværket.
Derfor har huset det bedst når murene er friholdt for lavendel.
Han foreslog derimod at beholde stokroserne da de forsvinder helt over vinteren og kommer af sig selv igen samt ingen skade på huset gør.
vi regner med at der er sylsten langs fundamentet når vi graver ud.
Loftbjælken i bagerste rum kan sagtens skiftes ud, men den skal ud og hvile på bindingsværket og få fat i dette
Bunden af huset kan man reparere udvendigt fra og så har man bedre muligheder for at finde andre løsninger indenfor.
I forhold til at skulle lave indvendig efterisolering, har Søren Raadvad foreslået at man i væggene holder sig til minimumskrav af renovering (isolering?), så det ikke bliver for massivt og derimod går ind og isolerer mere i loft og gulv i stedet.
.png)
.png)
De små værelser i forreste del
Tage gulvene op og se om man kan sænke dem 10 centimeter.
Gulvene
Optages og isoleres korrekt med ventilation under gulvet- er vigtigt i forhold til fugtspærer og for at få radon ud af huset.
Forslag til process
-
Dæk taget til
-
Mål op og registre, rum for rum
-
Start på skitseprojekt
-
Planter væk langs huset hele vejen rundt, grav ud og få al muld væk, så man kan se syltstenene.
-
Grav ud og klargør til terrasse
-
Registreringsrapport udføres
-
Tag udskiftes
-
Mål op og registreringsrapport udføres
-
Bank løst puds ned
-
Renovere bindingsværk
-
Renover puds
-
Istandsætte vinduer
-
Indvendig ombygning starter
Vi giver huset regnfrakke på // skitsering går i gang
Del 3
Det første vi skulle gøre for den videre process var selvfølgelig at beskytte huset og give den regnfrakke på, i form af en presenning.
Eksisterende tegninger
Zoneopdeling
Rummet mellem husene
Vådrumszone
Zone 1
Forbindelse mellem køkken-alrum og stue, med et trin, der fremhæver niveauerne i huset
Zone 2
Åbent på tværs af huset
Zone 3
Kan åbnes mod stue, eller aflukkes helt.
Udgang mod nord-øst bevares
PLACEHOLDER
PLACEHOLDER
Zoneopdeling
FORKLARENDE TEKST
Møllehuset giver os nye udfordringer
Del 4
Der er udfyldt få steder med mørtel forneden, fordi det har flyttet sig. Der er også lagt en sten under.
Stolpeender skal repareres og når man gør det skal man regne med, at det nederste murværk falder ned.
.png)
Som bygherrer og håndværkere begyndte at fjerne husets indmad kom der nye overraskelser frem, så som en råden hjørnestolpe der ses på billedet.
Hele bunden var rådnet væk og det var tydeligt at se hvorfor hjørnet af denne del huset var så skævt og nedsunket.
Derudover viste der sig også tidligere og skjulte lappeløsninger med tavlen som vi også skulle gøre noget ved.
Bevaring af de sjællandske landbindingsværkshuse
Der er helt særlige egnstraditioner for de sjællandske bindingsværkshuse på landet. Nogle af disse traditioner repræsentere en over 2000 år gammel kulturarv.
På sjælland gælder det styrtrumskontruktionen som let kan genkendes ved udstikkende loftsbjælker i facaderne. Derudover gælder det også indretningen af huset med skorsten og køkken placeret i midten af huset.
Facaderne er også kendt for at deres hvidkalking kaldt "over stok og sten". Det går også helt tilbage til 1300-tallet og er noget der bør bevares eller tilbageføres.
'Over stok og sten'
Billede: bygningsbevaring.dk
Hvidkalkning på Møllehuset
Styrtrumshuset
Billede: bygningsbevaring.dk
Styrtrumshuset er meget svagt, rent statisk, idet spærene presser væggene skråt udad foroven, hvorved selv små sætninger i fundamentet fører til forstærkede skævheder i ydervægge og tag.
Billede: bygningsbevaring.dk
Udstikkende loftsbjælker i facaderne
Et svagt fundament der fører til skævheder
Omygningen
Del 5
Der er kommet et flot grønt ståltag med inspiration fra de gamle lader.
Bygherrer arbejder med et stramt budget og her opstår løsninger der passer indenfor disse begrænsninger.
Taginddækning rundt om skorstenen var også noget vi har været i dialog omkring med bygherrer, håndværker og her på tegnestuen.
Hvad ville være den bedste, billigste og pæneste løsning?
Fra tegnsestuens perspektiv har vi helst ville se en løsning der respekterede det gamle hus og den gamle skorsten. Vi rådgav om en løsning hvor tagindækningen gik i et med det grønne tag uden zink plader.
Udskiftning af hjørnestolpe
Nu skal der mures op
Skitserer på tagløsninger on site
