Møllehuset
"Der skal være poesi i tingene"
Placering
Status
År
Bygherrer
Sjælland, Danmark
Igangværende
2024 -
Privat
Vi har samarbejdet med:
Center for bygningsbevaring Raadvad / Mette Jeppesen, facilitator / DS Stålprofil / ( navn på Håndværker firma) /
Det første møde
Vi har et ansvar for at bevare
Møllehuset er et bindingsværkshus, beliggende i syd sjælland. Bygningen er opført i 1724 og er et meget egnskarakteristisk sjællandsk landbindingsværkshus hvor både bindingsværk og tavl er hvidkalket.
Selvom bygningen ikke er fredet og det potentielt var 'nemmere' at rive ned, synes vi simpelthen ikke det gav mening.
Det er et stykke kulturarv der står foran os og vi ser også et ansvar for at bevare og genbruge så meget som muligt. Huset rummer problematikker men mest af alt smukke detaljer og kvaliteter. Derfor valgte vi som tegnestue at indgå i dette samarbejde med bygherre om at rede huset og bringe poesien tilbage.
Forundersøgelser
Hvilken bygning har vi at gøre med?
Bevaring af de sjællandske landbindingsværkshuse
Der er helt særlige egnstraditioner for de sjællandske bindingsværkshuse på landet. Nogle af disse traditioner repræsenterer en over 2000 år gammel kulturarv.
På sjælland gælder det styrtrumskontruktionen som let kan genkendes ved udstikkende loftsbjælker i facaderne. Derudover gælder det også indretningen af huset med skorsten og køkken placeret i midten af huset.
Facaderne er også kendt for at deres hvidkalking kaldt "over stok og sten". Det går også helt tilbage til 1300-tallet og er noget der bør bevares eller tilbageføres.
Skråt udadgående
trykkræfter
Eget diagram over styrtrumshuset
Styrtrumshuset er meget svagt, rent statisk, idet spærrene presser væggene skråt udad foroven, hvorved selv små sætninger i fundamentet kan føre til skævheder i ydervægge og tag.
Udstikkende loftsbjælker i facaderne
Skitse af styrtrumssamling
Hvidkalkning 'Over stok og sten'
Hvidkalkning på Møllehuset
Billede: bygningsbevaring.dk
Opbygning af pigstensbelægning
vi regner med at der er pigsten langs fundamentet når vi graver ud, og at dette evt. skal opbygges igen.
Pigstensbelægningen rundt om et bindngsværkshus har, udover at være æstetisk flot, også en ret betydeligt funktion. Da man ikke kan sætte tagrender på stråtage, fungerer pigstenskanten som en drypzone hvor stenene spreder opstrøjtet fra tagdryppet, og dermed beskytter muren mod potentiel fugtdannelse. Derudover sikrer pigstenskanten også nedsivning af regnvand til jorden.
Efter at have lagt pigsten som vist på diagrammet, bankes stenene til sidst fast i sandet med en dødsslagshammer. Dernæst fejes stenmelet nede i fugerne for at minimere ukrudt. Det kan være nødvendigt at efterfølge fugerne over de næste par måneder.
Vi samarbejder med Mette Jeppesen fra Tanke-streger, der er facilitator, grafisk facilitator og naturvejleder. Mette har som facilitator i mange år samarbejdet med boligsociale projekter i almennyttige områder, hvor der har været fokus på beboernes ønsker og behov.
I dette projekt vil vi fokusere på, i samarbejde med Mette og bygherren, at skabe en inddragende proces hvor vi lærer bygningen at kende, og derigennem bedst formår at opfylde bygherrens ønsker og behov for et hjem til en familie.
Hvad er værd at bevare?
Værdisætning
Hvilke kvaliteter og problemstillinger giver Møllehuset os?
Det er vigtigt for os og for bygherren at forstå selve bygningen, og finde ud af hvordan vi går til projektet på bedst muligvis.
Derfor er det vigtigt at få et overblik over de kvaliteter samt problemstillinger vi står overfor nu, og dem vi kan komme til at stå overfor senere.
Vi har en løbende dialog med Søren Vadstrup fra Raadvad, håndværkerne og bygherre så vi fra start får en god restaureringsproces.
Hvad bliver vores fælles plan ogfælles vision for huset?
Hvor starter vi?
Hvad giver mening at bevare?
Hvordan forholder vi os til et stramt budget?
Refleksioner over problematikker:
Hvilke kvaliteter har bygningen?
Hvad ønsker vi at værne om?
Hvad ønsker vi at bevare og videreføre i fremtiden?
Hvordan foretager vi valg om, hvad der skal bevares, og hvad der skal ændres?
Hvordan vælger vi ud, til og fra?
Taget
Et af de største problemstillinger i projektet var taget.
Det gamle stråtag var slidt helt ned og havde huller der forårsagede indvendige skader på huset.
Derudover kommer der luft ind mellem murstykke og træværk hvor der også er huller.
Vinduerne
Vi har set en stor værdi i at bevare vinduerne i huset.
De er i nogenlunde god stand og kan sagtens repareres. De skal renses ned og nykittes. Hængslerne er delvis rustne og skal nok delvis udskiftes. Forsatsløsning indendørs laves bagefter.
Det eneste vindue vi ikke vælger at bevare er vinduet på gavlen der er fra 80'erne.
Sprosserne var rådne og faldefærdige.
Vindbjælker peger ned ad hvilket ikke er et godt tegn. Dette kan skyldes at bjælken er sunket eller nedbrudt.
Borebiller i egetræet
Det skal renses ned for at se, hvor meget det er. Træet skal skiftes ud, de steder hvor det er angrebet. Enkelte steder er der fyrretræ, måske fordi der har været en stalddør. Hvis fyrretræet er kalket, kan det godt holde.
Forreste gavl
Terræn reguleres ved foreste ende af huset
Graves ned for at regulere og evt få vandet udenom. Der kan gøres plads til terrasse. Der skal nok graves ca. 60 cm væk og 1,5 - 2 meter ud. Man kan starte med at lægge ærtesten og så pigsten langs kanten
Gavlen er sunket - den har nok været højere.
Skal hæves igen.
.png)
Bageste gavl
Der er den ældste form for bindingsværk. Der er jord under gulvet. Overpudset bindingsværk af eg. Det er godt.
Overfladen skal renses ned, men det indenunder er fint og det kan holde mange år endnu
Søren Vadstrup, fra Center for Bygningsbevaring Raadvad, fortalte os hvordan lavendlen der flugter med hele huset faktisk er rigtig skidt for bindingsværkshuset da lavendel holder på fugten og kan gøre skade på træværket.
Derfor har huset det bedst når murene er friholdt for lavendel.
Han foreslog derimod at beholde stokroserne da de forsvinder helt over vinteren og kommer af sig selv igen samt ingen skade på huset gør.
vi regner med at der er sylsten langs fundamentet når vi graver ud.
Loftbjælken i bagerste rum kan sagtens skiftes ud, men den skal ud og hvile på bindingsværket og få fat i dette
Bunden af huset kan man reparere udvendigt fra og så har man bedre muligheder for at finde andre løsninger indenfor.
I forhold til at skulle lave indvendig efterisolering, har Søren Vadstrup foreslået at man i væggene holder sig til minimumskrav af isolering, så det ikke bliver for massivt og derimod går ind og isolerer mere i loft og gulv i stedet.
.png)
.png)
De små værelser i forreste del
Tage gulvene op og se om man kan sænke dem 10 centimeter.
Gulvene
Optages og isoleres korrekt med ventilation under gulvet- er vigtigt i forhold til fugtspærer og for at få radon ud af huset.
FORSLAG TIL VIDERE PROCESS
-
Dæk taget til
-
Mål op og registre, rum for rum
-
Start på skitseprojekt
-
Planter væk langs huset hele vejen rundt, grav ud og få al muld væk, så man kan se syltstenene.
-
Grav ud og klargør til terrasse
-
Registreringsrapport udføres
-
Tag udskiftes
-
Mål op
-
Bank løst puds ned
-
Renovere bindingsværk
-
Renover puds
-
Istandsætte vinduer
-
Indvendig ombygning starter
Hempcrete til restaurering af bindingsværk
Bæredygtig isolering
Som restaureringen af huset skrider frem, afsøger vi nye metoder til hvordan huset kan efterisoleres bæredygtigt. Hempcrete er et biogent materiale med adskillige fordele.
Hempcrete er en oplagt løsning til isolering og restaurering af bindingsværk. Det er fugtbalancerende, diffusionsåbent og modstandsdygtigt mod råd og skadedyr. Ved at vælge et biogent materiale som hempcrete undgår man en dampspærre og andre uorganiske materialer i restaureringen. Det er med til at sikre at huset bliver restaureret bæredygtigt og æstetisk.
Hempcrete består af hampeskærver, hydraulisk kalk, luftkalk og vand. Hampeskærverne giver materialet trækstyrke, og sørger for at væggen kan afgive og modtage fugt uden at erodere. Det hydrauliske kalk virker som et bindemiddel, der giver elasticitet, styrke og afviser skadedyr. Hempcrete er ikke et bærende materiale men skal støttes af en bærende struktur. I et bindingsværkshus hvor konstruktionen bevares, er det ideelt at efterisolere med.
METODE
Hempcrete fås i præfabrikerede blokke eller støbes på stedet. Her koldpresses det uden opvarmning, og tørrer udendørs under overdækning i 1-3 måneder.
Der kan også påføres hempecrete med en industriel pumpe, fx ved efterisolering med hempcrete. Lufttrykket gør at det binder sig bedre fast til den eksisterende struktur. Ved denne metode får væggen en ru overflade, som pudses med kalkmørtel.
Møllehuset giver os nye udfordringer
Del 4
.png)
Som bygherrer og håndværkere begyndte at fjerne husets indmad kom der nye overraskelser frem, så som en råden hjørnestolpe der ses på billedet.
Hele bunden var rådnet væk og det var tydeligt at se hvorfor hjørnet af denne del huset var så skævt og nedsunket.
Derudover viste der sig også tidligere og skjulte lappeløsninger med tavlen som vi også skulle gøre noget ved.
Et svagt fundament der fører til skævheder
Omygningen
Del 5
Der er kommet et flot grønt ståltag med inspiration fra de gamle lader.
Bygherrer arbejder med et stramt budget og her opstår løsninger der passer indenfor disse begrænsninger.
Taginddækning rundt om skorstenen var også noget vi har været i dialog omkring med bygherrer, håndværker og her på tegnestuen.
Hvad ville være den bedste, billigste og pæneste løsning?
Fra tegnsestuens perspektiv har vi helst ville se en løsning der respekterede det gamle hus og den gamle skorsten. Vi rådgav om en løsning hvor tagindækningen gik i et med det grønne tag uden zink plader.
Udskiftning af hjørnestolpe
Nu skal der mures op
Skitserer på tagløsninger on site
