Møllehuset

"Der skal være poesi i tingene"

Placering

Status

År

Bygherrer

Sjælland, Danmark

Igangværende

2024 -

Privat

Del 5

Vi har samarbejdet med:

DS Stålprofil / ( navn på Håndværker firma) / Center for bygningsbevaring Raadvad /

"Det første møde"

Del 1

Bygningsbeskrivesle

Kaviliteter og problemstillinger

Del 2

Hvilke kvaliteter og problemstillinger
giver Møllehuset os?

Hvad er værd at bevare?

nævn at huset blev kigget på sammen med Søren Vadstrup fra Raadvad!

Det vigtigt for os og for bygherren at forstå selve bygningen og finde ud af hvordan vi går til projektet, på bedst muligvis.

Derfor er det vigtigt at få et overblik over de kvaliteter samt problemstillinger vi står overfor nu og dem vi kan komme til at stå overfor senere.

en dialog mellem os som tegnestue, bygherrer og håndværker er essentiel for hele restaureringsprocessen.

Hvad bliver vores fælles plan og
fælles vision for huset?

Hvor starter vi?

Hvad giver mening at bevare?

Hvordan forholder vi os til et stramt budget?

Hvilke kvaliteter har bygningen?

Hvad ønsker vi at værne om?

Hvad ønsker vi at bevare og videreføre i fremtiden?

Hvordan foretager vi valg om, hvad der skal bevares, og hvad der skal ændres?

Hvordan vælger vi ud, til og fra?

Et af de største problemstillinger i projektet var taget.

Det gamle stråtag var slidt helt ned og havde huller der forårsagede indvendige skader på huset.

Derudover kommer der luft ind mellem murstykke og træværk hvor der også er huller.

Vi har set en stor værdi i at bevare vinduerne i huset.

De er i nogenlunde god stand og kan sagtens repareres. De skal renses ned og nykittes. Hængslerne er delvis rustne og skal nok delvis udskiftes. Forsatsløsning indendørs laves bagefter.

Det eneste vindue vi ikke vælger at bevare er vinduet på gavlen der er fra 80'erne.

Sprosserne var rådne og faldefærdige.

Vindbjælker peger ned ad hvilket ikke er et godt tegn. Dette kan skyldes at bjælken er sunket eller nedbrudt.

Borebiller i egetræet.

Det skal renses ned for at se, hvor meget det er. Træet skal skiftes ud, de steder hvor det er angrebet. Enkelte steder er der fyrretræ, måske fordi der har været en stalddør. Hvis fyrretræet er kalket, kan det godt holde.

Foreste gavl

Terræn reguleres ved foreste ende af huset

Graves ned for at regulere og evt få vandet udenom. Der kan gøres plads til terrasse. Der skal nok graves ca. 60 cm væk og 1,5 - 2 meter ud. Man kan starte med at lægge ærtesten og så pigsten langs kanten

Gavlen er sunket - den har nok været højere. Skal hæves igen.

Bagerste gavl

Der er den ældste form for bindingsværk. Der er jord under gulvet. Overpudset bindingsværk af eg. Det er godt.

Overfladen skal renses ned, men det indenunder er fint og det kan holde mange år endnu

Søren (efternavn), fra Center for Bygningsbevaring Raadvad, fortalte os hvordan lavendlen der flugter med hele huset faktisk er rigtig skidt for bindingsværkshuset da lavendel holder på fugten og kan gøre skade på træværket.

Derfor har huset det bedst når murene er friholdt for lavendel.

Han foreslog derimod at beholde stokroserne da de forsvinder helt over vinteren og kommer af sig selv igen samt ingen skade på huset gør.

vi regner med at der er sylsten langs fundamentet når vi graver ud.

Loftbjælken i bagerste rum kan sagtens skiftes ud, men den skal ud og hvile på bindingsværket og få fat i dette

Bunden af huset kan man reparere udvendigt fra og så har man bedre muligheder for at finde andre løsninger indenfor.

I forhold til at skulle lave indvendig efterisolering, har Søren Raadvad foreslået at man i væggene holder sig til minimumskrav af renovering (isolering?), så det ikke bliver for massivt og derimod går ind og isolerer mere i loft og gulv i stedet.

De små værelser i forreste del

Tage gulvene op og se om man kan sænke dem 10 centimeter.

Gulvene

Optages og isoleres korrekt med ventilation under gulvet- er vigtigt i forhold til fugtspærer og for at få radon ud af huset.

Forslag til process

Dæk taget til
Mål op og registre, rum for rum
Start på skitseprojekt
Planter væk langs huset hele vejen rundt, grav ud og få al muld væk, så man kan se syltstenene.
Grav ud og klargør til terrasse
Registreringsrapport udføres
Tag udskiftes
Mål op og registreringsrapport udføres
Bank løst puds ned
Renovere bindingsværk
Renover puds
Istandsætte vinduer
Indvendig ombygning starter

Vi giver huset regnfrakke på // skitsering går i gang

Del 3

Det første vi skulle gøre for den videre process var selvfølgelig at beskytte huset og give den regnfrakke på, i form af en presenning.

Eksisterende tegninger

Zoneopdeling

Rummet mellem husene

Vådrumszone

Zone 1

Forbindelse mellem køkken-alrum og stue, med et trin, der fremhæver niveauerne i huset

Zone 2

Åbent på tværs af huset

Zone 3

Kan åbnes mod stue, eller aflukkes helt.
Udgang mod nord-øst bevares

PLACEHOLDER

PLACEHOLDER

Zoneopdeling

FORKLARENDE TEKST

Møllehuset giver os nye udfordringer

Del 4

Efter vi fik gravet ud og fjernet lavendel, havde vi regnet med at se sylsten. Det gjorde vi desværre ikke og det betød at vi blev nødt til at forholde til hvordan vi skulle takle fundamentet ad.

Der er udfyldt få steder med mørtel forneden, fordi det har flyttet sig. Der er også lagt en sten under.

Stolpeender skal repareres og når man gør det skal man regne med, at det nederste murværk falder ned.

Som bygherrer og håndværkere begyndte at fjerne husets indmad kom der nye overraskelser frem, så som en råden hjørnestolpe der ses på billedet.

Hele bunden var rådnet væk og det var tydeligt at se hvorfor hjørnet af denne del huset var så skævtog nedsunket.

Derudover viste der sig også tidligere og skjulte lappeløsninger med tavlen som vi også skulle gøre noget ved.

Bevaring af de sjællandske landbindingsværkshuse

Der er helt særlige egnstraditioner for de sjællandske bindingsværkshuse på landet. Nogle af disse traditioner repræsentere en over 2000 år gammel kulturarv.

På sjælland gælder det styrtrumskontruktionen som let kan genkendes ved udstikkende loftsbjælker i facaderne. Derudover gælder det også indretningen af huset med skorsten og køkken placeret i midten af huset.

Facaderne er også kendt for at deres hvidkalking kaldt "over stok og sten". Det går også helt tilbage til 1300-tallet og er noget der bør bevares eller tilbageføres.

'Over stok og sten'

Billede: bygningsbevaring.dk

Hvidkalkning på Møllehuset

Styrtrumshuset

Billede: bygningsbevaring.dk

Styrtrumshuset er meget svagt, rent statisk, idet spærene presser væggene skråt udad foroven, hvorved selv små sætninger i fundamentet fører til forstærkede skævheder i ydervægge og tag.

kilde: https://www.bygningsbevaring.dk/bindingsvark

Billede: bygningsbevaring.dk

Udstikkende loftsbjælker i facaderne

Et svagt fundament der fører til skævheder

Omygningen

Del 5

Der er kommet et flot grønt ståltag med inspiration fra de gamle lader.

Bygherrer arbejder med et stramt budget og her opstår løsninger der passer indenfor disse begrænsninger.

Taginddækning rundt om skorstenen var også noget vi har været i dialog omkring med bygherrer, håndværker og her på tegnestuen.

Hvad ville være den bedste, billigste og pæneste løsning?

Fra tegnsestuens perspektiv har vi helst ville se en løsning der respekterede det gamle hus og den gamle skorsten. Vi rådgav om en løsning hvor tagindækningen gik i et med det grønne tag uden zink plader.